PostNord åbner ny pakketerminal

Photo by Samuel Zeller @samuelzeller

PostNord har siden januar 2017 været i gang med et 56.000kvm stort byggeri lidt uden for Køge. Planen er at skabe et knudepunkt for dansk e-handel og sikre en hurtigere og bedre oplevelse for danske webshops og forbrugere.
Byggeriet deler sig i en ny pakke- og godsterminal på 25.000kvm og et tredjepartslogistik lager (TPL) på 31.000kvm.

Med byggeriet satser PostNord på at rykke længere ind i kundernes værdikæde og sikre sig en førende position i Danmark indenfor varelager, plukning og pakning. En position de allerede har i resten af Norden.

Med PostNords pick & pack løsning vil webshops kunne modtage ordre senere på dagen og stadig sikre dag-til-dag levering for forbrugerne. Det vil være med til at sikre en øget konkurrenceevne for danske webshops der vil kunne levere hurtigere end udenlandske konkurrenter.

Byggeriet forventes klar før tid, og allerede om 3 måneder i april 2018 vil PostNord flytte ind i deres nye satsning til danske webshops.

Læs mere her: